Noget af det sværeste ved at have stress er ikke kun de fysiske symptomer – men følelsen af at være misforstået og glemt.
Du længes efter, at dine nærmeste kan forstå, hvorfor du har brug for at trække dig. At de ser, at det ikke er dovenskab eller manglende interesse, men en nødvendighed for at beskytte dit nervesystem mod at blive overstimuleret.
Alligevel sker det ofte, at reaktionerne fra andre rammer som små stik. “Hvorfor kommer du ikke med?” eller “Du plejer da at kunne klare mere.”
De spørgsmål, selv sagt i kærlighed, kan forstærke følelsen af skuffelse, ensomhed og at stå helt alene – også selvom du er omgivet af mennesker.
Og her opstår paradokset: Du har mest brug for støtte, men det er allermest svært at kommunikere, hvordan det egentlig føles. En vej til at finde lidt ro og ikke lade sig styre af skuffelsen kan være at vende blikket indad.
Spørg dig selv
Hvor mange gange har jeg egentlig fuldt ud forstået en andens smerte?
Ofte kan vi kun forstå ud fra vores egne erfaringer. Måske er det derfor, det føles så umuligt for andre at forstå dig – de mangler erfaringen.
Når du kan se det, kan du måske også give slip på noget af skuffelsen. Ikke fordi smerten forsvinder, men fordi du minder dig selv om, at du ikke er forkert – du er blot i noget, som andre ikke kan spejle fuldt ud.
Du er ikke alene, selv om det føles sådan
Jeg kører stressforløb, hvor du får bearbejdet de mange modstridende og svære følelser, der kan opstå i forbindelse med stress.
En ny måde at anskue dig selv i samspillet med andre mennesker, kan give dig meget af den ro, du lige nu mangler.
Skriv til mig
En mail til mig er altid et godt sted at starte. Skriv meget gerne lidt om, hvem du er, og hvorfor du kontakter mig.
